Jean Noli, Edith Piaf Trois ans pour mourir

Kun en person, der er så dybt overladt til sig selv, som hun var, kunne have disse patetiske accenter på scenen.
Det er derfor Ediths tusmørke, jeg ville fortælle, som gør, at vi kan forstå hende bedre.
Det er også smerten for en kvinde, der sang om kærligheden og undlod at efterleve den.
PRESSES POCKET 1973 – 206 sider + plader

*** paperback – rimelig pænt eksemplar – navn indskrevet