Jan Kjærstad , Tegn til kærlighed

Romanen beskæftiger sig med det menneskelige sprog ned i dets mindste fysiske bestanddele: alfabetet og de enkelte tegn.
Cecilias forståelse af, at tegn og liv er forbundet, viser sig allerede, da hun i syvårsalderen fanger en stor bille og lader den spadsere hen over et låg med våd, rød maling, hvorefter hun sætter den på et stykke hvidt papir – fordi hun leder efter en “levende” skrift.
Hendes fascination rummer en intuitiv forståelse af, at tegn skaber ord, ord kan spejle kærlighed og kærligheden giver liv.
Kærligheden og døden skildres som to forbundne sider af menneskelivet.
Forbindelsen til sprog, skrift og fortælling viser sig løbende og kommer klarest til udtryk i billedet af kærligheden som dét at lade sig beskrive og at beskrive andre.
Som da Cecilias mor i barndommen skriver med fingeren på hendes ryg, og da Cecilia selv skriver på Arthurs krop.
Samleren 2003 – 1. bogklub udgave – på dansk ved Camilla Christensen – 320 sider

*** Paperback – rimelig pænt eksemplar